Ting jeg nærmest får tics af…

Jeg forsøger i mit liv, at være så fordomsfri som muligt.

Men det kan ikke undgåes, at der er fordomme fra min side, både i forhold til naturlig opdragelse, men selvfølgelig også fordi alle har en bagage med sig, også jeg, der gør at jeg har meninger om ting.

Der er lidt forskellige udtalelser, samtaler eller lignende, der altså gør at jeg næsten får tics og skal tage mig selv i, at opføre mig ordentligt, selvom det stritter i kroppen på mig, at “rette”.

  • Eksempelvis dem der siger deres børn er 13 måneder… Kan du ikke bare fortælle at dit barn er 1 år? Eller når der bliver sagt 18 måneder, så er dit barn faktisk halvandet, ja, 1 og et halvt år gammelt. Jeg forstår ikke hvorfor man bliver ved med at tælle i måneder efter det første fyldte år…?
  • eller: “børnene bliver passet af deres far”😳 Hvad enten du er sammen med manden eller ej, bliver de ikke PASSET af deres far, de er blot hos deres far eller far har børnene derhjemme! Jeg ved ikke med jer, men jeg HAR mine egne børn, jeg PASSER ikke mine børn, jeg passede børn dengang jeg var yngre, arbejdede som barnepige og fik penge for det. 
  • Eller: ikke for at være flabet/fræk/provokerende men (udfyld selv resten)…. Når du på forhånd føler du skal undskylde for noget du skal til, at sige, så ved du vidst godt den allerede er helt gal! 
  • Jeg har været heldig med alle tre drenge, de har både sovet igennem, nærmest fra dag 1 og været ret glade og nemme så længe de var små! MEN, derfor kan jeg stadig blive vred når ordene; “Du ved jo ikke hvad det vil sige, at have børn, når du har haft det så nemt” kommer, og åh ja de kommer!!! Det kan godt være de har været nemme, men det er på ingen måde ensbetydende med, at jeg ikke kender til det at have børn, jeg har altså 3 styks!!! Det er betyder ikke, at jeg ikke kan sætte mig ind i, hvordan det må være at have et kolik-barn og køre på minus søvn og være frustreret OG have lyst til at kaste den lille ud af vinduet (selvom man selvfølgelig aldrig kunne finde på det!). Til gengæld betyder det at min “lunte” er ret kort, når det kommer til at mine børn bliver kede af det. I den forstand at jeg hurtigt selv blev træt og frustreret, da de var babyer og græd i mere end 5-10 min. Uden jeg kunne trøste… Det lyder måske som piece of cake for mange mødre, men jeg synes faktisk det er frustrerende, når man ikke er vant til det. Og uanset nemme børn, ingen kolik eller lignende, så har jeg lige så stor kærlighed og afmagt, vrede, frustration og bekymringer omkring mine børn, som de fleste forældre har.
  • Kvinder der brokker sig over deres mænd konstant!! Hvad sker der lige for det? Ikke at jeg siger vi altid skal skam-rose vores partner til skyerne, og jo, vi skal have lov til at dele alt det trælse med vores veninder. Men nogle gange føler jeg, at det brok nogle kommer med omkring deres mand, drukner og overdøver alt det gode, alt det man blev forelsket i, ved ham. Alt der gør, at man elsker ham helt ind i hjertekulen og alle de grunde der gør, at man har valgt at leve med ham “i medgang og modgang” (hvad enten man er gift eller ej)! Come on, kvinder skal løfte kvinder og stå sammen, nuvel, det betyder ikke, at vi blot skal trampe mændene ned!!
And I love my man!!!!
  • Kasser og atter kasser, altså ikke de to tvillinger/frontfigurer og hvad babs og nutte ellers kan have af tilnavne. Nej jeg snakker om, hvordan mange mennesker gerne vil putte andre folk i kasser! Jeg ved godt vi er vanemennesker og ofte bange for det fremmede og ukendte, men hvorfor kan en person ikke bare være som de nu engang er? Hvorfor skal de betegnes som “den homoseksuelle”, “hende den rødhårede der har meget temperament”, “ham den høje” og “dem der drikke lidt rigeligt”… Jeg er socialrådgiver og ved, om nogen, at der er regler i samfundet der gør, at vi nogle gange er nødsaget til, at putte folk i kasser, for at hjælpe dem bedst muligt. Men for dælen hvor ville jeg ønske der kunne være en del mere tolerance til, at tage imod folk som de mennesker de er, og ikke hvordan de ser ud, eller hvad de laver derhjemme for den sags skyld. Jeg tror dette emne trigger noget i mig, fordi jeg selv hader at blive puttet i en kasse… Jeg er mig, på godt og ondt!❤️
  • Ordet tabu er blevet tabu😳 Når noget kan være lidt svært at snakke om kaldes det et tabu, men det er også lige før at ordet ‘tabu’ er blevet delt op i to lejre, enten elsker man når folk taler højt om ting der er tabu, eller også hader man ordet tabu så meget, at det nærmest er blevet tabu at bruge det ord… og pludselig virkede det helt mærkeligt at skrive det ord så mange gange🙈 Nå, men i virkeligheden er ordet “tabu” oprindeligt et polynesisk begreb, der betegner et forbud der er udstedt af nogen højere end én selv, for eksempel guder, høvdinge eller forældre. Med den viden, ville jeg gerne vide, hvem der har bestemt at ting er tabu at snakke om..? Samfundet måske?
  • Apropos tabu🙈 Ting man skal “skåne” børn for… Nøgenhed!! Hvorfor er det så svært..? Jeg er ikke just den der flasher alt ude i verden, men derhjemme vil jeg have lov til at gå nøgen fra badet og ind på soveværelset for at tage tøj på, mine drenge ser det som noget naturligt, fordi jeg ikke selv har været sippet med det. Oveni dette, har der været stor debat omkring programmet “Date mig nøgen” især efter det er kommet i en dansk udgave. Tænk sig at vise sådan noget på åben skærm og så alle børn kan se det…🙄 Jeg synes det er et fedt program, netop fordi det viser hvor forskellige mennesker er, mine børn er lagt i seng når det bliver sendt, jeg ved ikke med andres, men hvis de er store nok til at være vågne der, så er de nok også så gamle, at de selv surfer internet og lur mig om de så ikke har set en dillertjavs eller et par bryster før?😝

Det her var blot nogle af de ting jeg undres over og tænker på en gang imellem!

Hvad er jeres tanker? Har I også ting der giver jeg tics eller stritter imod sund fornuft i jer..?❤️

XoXo

Skriv et svar