Tankemylder

Jeg slog i dag et billede op på Instagram, hvor jeg fortæller, at jeg ofte har tankemylder! 

Det er rigtig nok og det sker ofte, at jeg har så mange tanker i mit hovede, at ingen af dem bliver en realitet, men derimod bliver derinde, i hjernen, indersiden af mit kranium. “Men der gør det jo ingen nytte” tænker du så, Nope, nej, niet!! Det gør det nemlig ikke og derfor har jeg blandt andet startet denne blog.

Jeg har altid, lige så længe jeg kan huske, været meget bedre til at udtrykke mig på skrift fremfor mundtligt. Ikke at jeg ikke er god til at snakke, believe you me, jeg snakker meget

Men mere at udtrykke mig korrekt og få sagt det jeg rent faktisk gerne vil frem til, dét er jeg meget bedre til skriftligt (eller via sange, men det er en anden snak)!

Jeg har med årene indset, at det er okay ikke at være perfekt! Faktisk er jeg, og min familie, langt fra perfekte… Men jeg har så sindssygt mange drømme, både for fremtiden, for nuet, for næste år og for mine børn i forhold til at give dem oplevelser og læring i livet.

Dog, når jeg ser tilbage på mit, nu 30-årige liv, vil jeg ikke ændre noget! Ikke engang det dårlige, da alt det jeg har med mig, lige fra jeg var barn og til nu, har gjort mig til den jeg er

Nogle gange, når jeg ikke tænker fremad, tænker jeg tilbage; “hvis nu jeg ikke havde taget uddannelsen som SoSu-hjælper…?”, men så var jeg nok heller ikke endt med at flytte sammen med de stores far og netop blive mor til de to lækre drenge her:

Drengenes far og jeg har været fra hinanden et par gange, første gang var Peter blot 10 måneder gammel og jeg tænkte ved mig selv; “argh! Jeg skulle aldrig have fået et barn med ham og nu går min lille kernefamilie i vasken!”

Men har efterfølgende tænkt over hvor fantastisk det var, at vi havde fået Peter allerede første gang vi gik fra hinanden! Havde vi ikke haft ham sammen, så var jeg flyttet direkte hjem til mine forældre i Billund igen… og var måske ikke kommet videre

Istedet blev jeg i Vejle, det var der Peter gik i institution og hans far boede her også nu!

Hvis jeg var flyttet dengang, så sad jeg måske ikke i Vejle lige nu, med min dejlige kæreste og vores fælles knægt på 7 måneder? Måske jeg slet ikke ville have fundet sammen med drengenes far igen og fået min fantastiske Liam, på nu 6 år?

Hvem ved…?

Alt i alt prøver jeg nok at fortælle, at uanset hvor lidt og hvor meget tankemylder jeg har, så viser det sig oftest fra en god side, når jeg kigger tilbage that is!

God søndag til jer herfra

XoXo

Skriv et svar