Frustrationer…

Sebastian, den yngste og den eneste der har både D og jeg som forældre.

Delebørn

Argh altså, hvor kan det nogle gange være svært, at være en sammenbragt familie! Jeg snakker ofte med en god veninde der også lever med en sammenbragt familie, med dine, mine og vores børn.

Vi har heldigvis hinanden at “læsse af på” og dele de forskellige frustrationer der er, som jeg tænker der ofte vil være… Vi har begge et okay forhold til faderen til vores børn, men vores kærester har ikke nødvendigvis det samme gnidningsfrie forhold til deres børns mor!



Fællesskab og teamwork

Jeg har heldigvis et godt samarbejde med mine drenges far, det har krævet meget af os, især at sætte egne følelser til side for børnenes bedste, ikke dermed sagt at vi er enige om alting, tværtimod!! Men så længe drengene har det godt begge steder og ved at de ikke kan spille os ud mod hinanden, fordi vi snakker sammen om tingene, uden børnene indblandes, så fungerer tingene faktisk. Vi har en vis respekt for hinanden som forældre til vores drenge og dermed også en respekt for at en familie kun kan fungere i et samarbejde, både med min kæreste, men også med drengenes bonusmor som en del af hele den ligning der giver et godt resultat.


Træt og ked

Hvor ville jeg bare inderligt ønske, at tingene bare kunne glide uden problemer. Det kan de desværre ikke og uden samarbejde er det svært! Jeg har, siden jeg var barn, oplevet forældre der ikke længere er sammen, som enten bagtaler hinanden eller slet og ret ikke kan samarbejde omkring barnet/børnene så det skader mere end det gavner desværre…

Hvor ville jeg ønske der var nogle gyldne ord, der kunne få alle, der har fået børn sammen, til at samarbejde med barnets anden forælder, da det i sidste ende altid vil gå ud over børnene når det ikke sker😕

Det værste er, at det giver mig en kæmpe klump i maven når folk ikke kan enedes, hvad enten det er børn eller voksne.

Min veninde havde sagt til hendes kæreste: “Jeg tror ikke jeg er skabt til det her med delebørn og sammenbragt familie!” Hendes kæreste sagde, ret klogt; “Tror du der er nogen der er det?”.

Puha!! Det var lidt af mine frustrationer, forsøgt skrevet, uden at hænge nogen ud.

Kommentér endelig, hvis du har oplevet situationer lignende eller har frustrationer omhandlende det at være en sammenbragt familie og samarbejdet, eller mangel på samme, med de andre forældre.

XoXo Malou

Skriv et svar